23948sdkhjf

Stålkommentar: Fortsat uro i vente

Usikkerheden på markedet er p.t. meget stor i hele den globale forsyningskæde for rustfrit stål. Nedsmeltningen i markedspriserne – forårsaget af et kollaps i råmaterialeprisen – efterfølges af et markant fald i efterspørgslen efter rustfrit stål.
Ordreindgangen hos stålværkerne er i K3 og K4 faldet dramatisk. Frygten for recession dominerer økonomierne i Europa, Japan og USA. Stålkøberne er ekstremt tilbageholdne i denne situation. Der er tilsyneladende kun baisse-spekulanter på markedet! På markedet for rustfrit stål forventes det, at den aktuelle uorden ikke ophører lige med det samme. Det laveste pris- og mængdeniveau nærmer sig måske i K1/09 – men det er ikke sandsynligt, at markedet oplever en bæredygtig forbedring før sidst på sommeren 2009.

Den globale finanskrise fremskynder nedgangen. Men finanskrisen kan ikke i fuldt omfang gøres ansvarlig for de aktuelle problemer. Det begyndte allerede på et tidligere tidspunkt at gå dårligere for økonomien, da ordreindgangen allerede var lavere.

Navnlig stålgrossisterne blev meget forsigtige i det omskiftelige marked. Risikoen for at tabe penge er stor; det koster grossisten mere at købe materiale, end markedet i øjeblikket er parat til at betale.

Den gode nyhed er, at ordrebøgerne hos mange af kunderne stadig er ret fulde. Selskaber i investeringsgode- og konstruktionssektoren holder ikke op med at købe rustfrit stål. Fabrikanterne vil i første halvår 2009 fortsat have travlt – selv uden nye ordrer.

For 2008 forventes stadig en gennemsnitlig stigning i BNP på verdensplan på 1,5%. Den Internationale Monetære Union (IMF) forventer i sin seneste analyse en negativ vækst i BNI i 2009 i visse centrale, europæiske lande (Italien, Spanien, UK) og ingen vækst i Tyskland. Væksten i det amerikanske BNP er kun i størrelsesordenen 0,1%, mens væksten i den japanske økonomi vil være på 0,5%. Hvis de forholdsregler, der er truffet i bankkrisen, slår fejl, forventer IMF en kraftig recessionsagtig økonomisk udvikling i 2009.

Værkernes produktion af råstål stiger mest sandsynligt ikke i 2008. SMR forventer et fald til 27 mio. t. Stålværkerne i hele verden bliver nødt til at skære produktionen ned i fjerde kvartal pga. den svage efterspørgsel. De værksbaserede priser er for nyligt blevet reduceret – produktionsnedskæringer understøtter markedspriserne. Der forventes næste år en negativ vækst for markedet for rustfrit stål.

Markedet starter ekstremt svagt i de første måneder af 2009 sammenlignet med første halvår 2008 (som ikke var dårligt); denne situation vil ikke blive opvejet, selv om markedet i andet halvår 2009 bliver bedre. En negativ vækst i størrelsesordenen minus 5 % er dermed realistisk.

Nikkel er vendt tilbage til udgangspunktet. LME-kontantprisen på nikkel nåede et niveau på under 10.000 amerikanske dollars pr. t. Det laveste prisniveau bør snart være nået. Priserne på andre råmaterialer så som Cr og Mo falder også.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081