23948sdkhjf

Syv udfordringer for Vestas

Vestas har oplevet store fald i aktiekursen, og det har sat gang i spekulationerne om fremtiden for den danske vindmølleproducent.
Analytikere er uenige om, hvorvidt kursfaldene på Vestas-aktien er udtryk for, at den danske vindmølleproducent er en mere risikabel investering end tidligere antaget. Berlingske Business har ladet aktieanalytiker Christian Nagstrup fra Jyske Bank og Per Krogsgaard, direktør i BTM Consult, vurdere de syv største udfordringer, Vestas står overfor i fremtiden, og hvilken betydning det kan få for koncernen.

Finanskrisen: Krisen vil formentlig betyde stop for mindre projekter, fordi det bliver sværere for kunder at skaffe kapital, men de store kunder ventes ikke at blive berørt.

Politik: En udvanding af EU’s klimaaftale med mindre fokus på vedvarende energi ventes at kunne sætte Vestas’ aktie yderligere under pres, men på langt sigt forventes der stadig at være høj efterspørgsel efter vindmøller.

Konkurrencesituationen: Mange konkurrenter fokuserer hårdt på at øge markedsandelen, og det kan koste andele hos Vestas. Til gengæld vurderes Vestas at have en bedre indtjening end de fleste konkurrenter.

Prisen på olie: På trods af faldende oliepriser er vindkraft stadig konkurrencedygtig, men en høj oliepris kan have en stor psykologisk betydning, når det gælder investeringer i alternativ energi.

Kursen på dollaren: En lav dollarkurs svækker Vestas’ konkurrenceevne i begrænset omfang. På længere sigt vil Vestas dog øge produktionen i USA og dermed blive mere uafhængig af dollarkursen.

Kvalitet: Fejl på møllerne koster stadig Vestas mange penge, men også konkurrenterne har problemer med kvaliteten. På havmølleområdet er Vestas dog for øjeblikket sakket bagud i forhold til Siemens.

Underleverancer: I flere år frem i tiden vurderes underleverandørerne at være en af de helt store udfordringer for Vestas og andre producenter. Der vil fortsat være flaskehalse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188