23948sdkhjf

Vestas slår fast: Indtjening er vigtigere end markedsandel

Onsdag præsenterede Vestas et skuffende regnskab for tredje kvartal med underskud før skat på 1,3 milliarder kroner.

Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at ordreindgangen på landmøller var på relativt beskedne 1.895 MW. Det tal er ikke set så lavt i årevis. Den samlede salgspris var på 2 milliarder euro (14,9 milliarder kroner). Til sammenligning solgte Vestas i tredje kvartal 2021 i alt 3.727 MW til samlet 3 milliarder euro (22,3 milliarder kroner).

Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris i tredje kvartal endte på 7,9 millioner kroner per MW mod 6,0 millioner kroner i tredje kvartal 2021. Med andre ordre er det lykkedes Vestas at hæve salgsprisen med 31 procent.

Og det er en ganske bevidst strategi fortæller finansdirektør Hans Martin Smith til Børsen:

- Vi har truffet en beslutning om, at der er nogle ting, vi simpelthen ikke vil arbejde med. Det er klart, at der derfor nok også har været nogle ordrer, som vi ikke har fået, som vi måske ellers kunne have fået, men hvor vi har sagt, at det ikke var attraktivt at lave det, siger han til Børsen.

Han forklarer, at det er selskabets indtjening, der er klart vigtigst lige nu – også selv om det vil koste markedsandele.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/vestas-vil-ikke-holde-igen-med-nye-prisstigninger?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_51

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252