23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kobber – krisen kradser

Den eskalerende krise på de finansielle markeder giver udslag i stigende bekymringer for de globale vækstudsigter.
Meget tyder med andre ord på, at den ”amerikanske virus” spreder sig til den globale økonomi, og at efterspørgslen efter råvarer og herunder kobber som følge heraf vil blive ramt hårdere og mere langvarigt end før antaget.

Nye tal fra ICSG (International Copper Study Group) viser et forventet overskud på 277.000 tons raffineret kobber i 2009. De usikre vækstudsigter kombineret med den aktuelle panikagtige tilstand på de finansielle markeder har sendt prisen på den toneangivende kobberkontrakt på LME ned med små 30 % på mindre end tre uger.

I modsætning til, hvad man så i perioden fra medio juli til ultimo september, har man set tilsvarende fald i de lange kobberkontrakter. Det betyder blandt andet, at kobber med 27 og 63 måneders levering nu handler omkring 5.200 dollars per ton.

Der ses en væsentlig risiko for yderligere prisfald på kort sigt. Dollarstyrkelse, faldende fysiske præmier, stigende lagre, usikre globale vækstudsigter taler for nedsiden. En stabilisering i prisen kræver, at der kommer mere ro på de finansielle markeder, således fokus i højere grad igen rettes mod fundamentaler i form af fysisk udbud og efterspørgsel.

Det er dog vanskeligt at forudsige 1) markedsstemningen og 2) hvornår, de fysiske købere, der i øjeblikket mere eller mindre har meldt sig helt ud af markedet, vender tilbage.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109