23948sdkhjf

Maskinfabrikker i strategisk samarbejde

Et strategisk samarbejde mellem tre danske producenter af vaskeløsninger til fødevareindustrien skal sikre, at fødevarevirksomhederne træffer de rigtige valg til den daglige rengøring af produktionsudstyr og returemballager.
Bag det strategiske samarbejde står virksomhederne JEROS A/S, KEN A/S og brüel international a/s. Alle tre er blandt markedslederne inden for udvikling og produktion af vaskeløsninger til fødevareindustrien - på såvel det danske marked som på verdensplan. Men deres produktudbud dækker meget forskellige behov.

Dækker ca. 95 % af markedsbehovet
I en fælles udtalelse beretter virksomhederne om baggrunden for samarbejdet:

- Alt for ofte har vi hver især oplevet, at en kunde henvender sig med et behov, som ligger uden for vores specialområde. Kunden må så bruge tid og kræfter på at søge nye kontakter. Det er ikke længere nødvendigt med det nye, strategiske samarbejde. Nu kan vi trygt henvise kunden til den af vores partnere, som har de bedste kompetencer til at opfylde det specifikke behov. På den måde øger vi vores kundeservice og styrker vores position som troværdig samarbejdspartner. Og vi er ganske sikre på, at vi kan hjælpe kunden med at finde den rigtige løsning. Nøgternt set har vi foldet en ”paraply af løsningsmuligheder” ud, som dækker rundt regnet 95 % af fødevareindustriens løsningsbehov inden for vask, desinfektion og tørring af produktionsudstyr og returemballager.

Også standsmæssigt samarbejde
De tre samarbejdspartnere JEROS, KEN og brüel international har på messen Foodpharmatech 08 i Herning fra 11.-13. november besluttet at møde deres kunder på en fælles stand. Dog vil hver af virksomhederne præsentere egne produkter, men med mulighed for at henvise kunder med særlige behov til hinanden. Dette ”standsmæssige” samarbejde giver med andre ord fødevareindustrien en oplagt muligt for One-Stop-Shopping.

Kilde: Jeros - http://www.jeros.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096