23948sdkhjf

Produktnyhed: Nyt forfatterværktøj til fremstilling af 3D-grafisk dokumentation

Som én af de første virksomheder i Nordeuropa tager Tresu Group i Bjert ved Kolding, der fremstiller avancerede trykmaskiner, forfatterværktøjet 3DVIA Composer fra Solid Design House i brug.
Tresu Group skal anvende 3DVIA Composer til fremstilling af al sin tekniske dokumentation, markedføringsmaterialer, servicevejledninger, brugervejledninger og undervisningsmaterialer. 3DVIA Composer supplerer grafiske programmer som for eksempel Adobe InDesign.

- 3DVIA Composer er meget dynamisk og let at anvende. Samtidig kan jeg nøjes med primært at anvende ét program i stedet for at skulle skifte mellem flere som hidtil. 3DVIA Composer vil komme til at spare rigtig meget tid for mig, siger teknisk redaktør Nina Møller, Tresu Group.

Administrerende direktør Jess G. Frandsen, Solid Design House siger:

- Vi har oprettet en ny selvstændig afdeling i vores virksomhed, som skal tage sig af salg, support og uddannelser i 3DVIA Composer. Vi har desuden netop udgivet et nyt uddannelseskatalog, som indeholder en ny uddannelse i 3DVIA Composer.

For Solid Design House er 3DVIA Composer et led i en ny vækststrategi. Dette 3D-grafiske forfatterværktøj kan ændre virksomheders forretningsgrundlag fra primært at være baseret på teknisk it som CAD og styring af produktdata til at omfatte produkter mod en endnu bredere målgruppe.

3DVIA Composer kan anvendes i forbindelse med alle kendte 3D CAD-systemer. Derfor er målgruppen alle danske virksomheder, som anvender 3D CAD og har behov for et let anvendeligt system til fremstilling af eksempelvis tekniske dokumentationer, brugervejledninger og materialer til markedsføringer. Men mulighederne med 3DVIA Composer er nærmest ubegrænsede, når det gælder fremstilling af tekniske illustrationer i 2D og 3D.

Kilde: Solid Design House - http://www.sdh.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141