23948sdkhjf

Dantherm Power går ind på det nordamerikanske marked

Tele- og bredbåndsoperatører i Nordamerika får nu bedre adgang til nødstrømssystemer, der lever op til nye krav til pålidelighed, øget driftstid og miljøvenlighed.
På baggrund af Dantherm Power A/S’ succes i Europa siden 2003 etablerer virksomheden, som er en af verdens førende inden for brændselscellebaserede nødstrømssystemer, sig nu i USA som Dantherm Power Inc. for bedre at kunne betjene sine nordamerikanske kunder.

Det oprindelige moderselskab, Dantherm Air Handling A/S, er allerede velkendt i Nordamerika og har i over ti år været en vigtig leverandør til televirksomheder verden over. Hvert år producerer virksomheden mange tusind klimastyringsenheder til afkøling af elektronikken i det Telco OEM-udstyr, der driver verdens netværk. Dantherm Powers kommercielle brintdrevne nødstrømssystemer leverer den høje pålidelighed, som er påkrævet for at sikre netværkstilgængelighed døgnet rundt, selv under strømafbrydelser, så nu kan virksomheden tilbyde sine nordamerikanske kunder både kølesystemer og nødstrømsløsninger, hvorved den imødekommer teleindustriens ønske om at reducere antallet af leverandører.

- USA er et stort marked i vækst, så det er naturligt for os at styrke virksomhedens position der. Ved at investere i vores tilstedeværelse på dette marked sikrer vi, at vi kan følge med i udviklingen i vores kunders behov, forklarer Per Albæk, der er CEO for både Dantherm Power A/S og Dantherm Power Inc. Denne opfattelse deles af Tom Ollila, der er Business Development and Market Manager (forretningsudviklings- og markedschef) i det nyetablere selskab:

- Ved at etablere Dantherm Power Inc. i USA kommer vi tættere på vores kunder. Lokal tilstedeværelse sikrer, at vores produkter tilpasses de specifikke lokale krav, understreger han. Desuden forbedres virksomhedens evne til at yde optimal service og support over for de nordamerikanske kunder.

Det nye selskab får hovedkontor i Spartanburg, South Carolina, sammen med søsterselskabet Dantherm Air Handling.

Kilde: Dantherm Power - http://www.dantherm-power.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126