23948sdkhjf

AH Værktøj- og Metalvarefarbrik overtager Nordtool

AH Værktøj- og Metalvarefarbrik A/S i Allerød har overtaget Nordtool A/S i Gilleleje og dermed forstærket sin position på markedet for kvalitetsmetalkomponenter.
Overtagelsen sker den 1. oktober 2005 som et led i et generationsskifte. Indehaveren af Nordtool A/S - John Jørgensen - har gennem flere år arbejdet hen mod, at der skulle være en afklaring på et generationsskifte, når han blev 57 år. Men da der ikke var nogen i familien, som ville tage over, blev løsningen et salg.

De to virksomheder har hidtil været konkurrenter, og når de nu flytter sammen på AH Værktøj og Metalvarefabrik A/S´s adresse i Allerød, står virksomheden stærkt på markedet.

Kan konkurrere med Kina
Siden AH Værktøj- og Metalvarefabrik A/S blev stiftet i 1975 har virksomheden løbende udviklet sig til en solid og stærk underleverandør af masse-udstandsede metalemner.

AH Værktøj har nu en kapacitet på over 2 milliarder kvalitetsemner om året og man frygter ikke - men har respekt og er bevidst - om konkurrencen fra lavlønslande i Østeuropa og det fjerne Østen.

- Flere og flere virksomheder erfarer, at besværligheder ved udflytning af produktion til lavtlønslande hurtigt kan koste mere end der spares. Vi kan garantere en høj ensartet kvalitet og rettidig levering, og det er en stor fordel, når samlingen af det færdige produkt sker i Europa, siger administrerende direktør Jesper Høvelskov.

- Men vi kan – takket være kvalitet og leveringssikkerhed - gøre os gældende på fjerne markeder og Kina er faktisk et af vore største eksportmarkeder.

Sammenlægningen af de to virksomheder gør det muligt at bevare et stort antal arbejdspladser i Danmark. Det vil også betyde en yderligere effektivisering af produktionsgangen – men produktion forbliver i Danmark.

Kilde: Pressemeddelelse fra AH Værktøj- og Metalvarefabrik A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144