23948sdkhjf

Meneta køber britisk konkursvirksomhed

Den fynske producent af bremseudstyr har overtaget maskinparken fra Leicester Engineering.
Overtagelsen af det engelske selskab ventes at give ekstra travlhed hjemme i Odense. Efter planen skal en del af maskinerne fra Leicester Engineering nemlig flyttes til Danmark, mens resten skal opmagasineres for på længere sigt at blive en del af virksomhedens fabrik i Indien. Med i kølvandet er også fulgt en del af Leicester Engineerings kunder. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Det maskinel, vi får til Fyn, betyder, at vi får 50-60 nye arbejdspladser, udtaler Johnny Haakonsson, der er administrerende direktør for Meneta, til Fyens Stiftstidende.

P.t. er Meneta Europas tredjestørste producent af bremseudstyr kun overgået af to italienske producenter. Ambitionen er dog at rykke et skridt op af rangstigen inden for overskuelig fremtid. I 2008 forventer Johnny Haakonsson da også, at Meneta, der er ejet af amerikanske Midwest Air Technologies, når en omsætning på 300 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078