23948sdkhjf

Produktnyhed: Nye heavy-duty cylindre fra HOERBIGER – ORIGA

ORIGA’s OSP-P pneumatiske lineære cylindre til tunge belastninger sikrer præcis positionering ved automatisk håndtering af emner.
På grund af en meget robust HD heavy-duty konstruktion er den pneumatiske lineære cylinder type OSP-P fra HOERBIGER Origa i stand til at klare vridningsmomenter på op til 1.400 Nm og belastninger op til 1,8 ton. Dette gør konstruktionerne mere enkle, specielt med fremspringende gribere. Derudover kan de pneumatiske cylindre uden de store omkostninger imødekomme krav om høj præcision og absorption af vridningsmomenter.

Den pneumatisk lineære cylinder OSP-P fra ORIGA System Plus kan udstyres med en HD heavy-duty guide. HD-modellen skiller sig ud ved at have en dobbeltguide recirkulerende kuglelejer, designet til tunge belastninger og præcision. Styreskinner i glatslebet hærdet stål sikrer præcision i alle retninger selv under meget store belastninger. På denne måde kan de lineære pneumatiske cylindre fra ORIGA også bruges ved meget store vridningsmomenter på op til 1.400 Nm og belastninger op til 1,8 t uden yderligere styring. Dette reducerer arbejdet for designerne og i særdeleshed omkostningerne for brugeren, da montering af yderligere separate guider ikke er nødvendig.

De recirkulerende kuglelejer er yderligere beskyttet af indbyggede afskrabere, hvilket gør de pneumatiske cylindre egnet til brug i barske industrimiljøer uden problemer. De standarddesignede pneumatiske cylindre er fremstillet med variable slaglængder på op til 3.700 mm og maksimale hastigheder op til 5 m/s.

Ved hjælp af stop, som kan udskiftes, kan de variable endepositioner placeres i hele længden. Stoppene, som er monteret i tværgående riller, har støddæmpere, som nænsomt absorberer den kinetiske energi fra last i bevægelse. På denne måde sikrer de præcise, reproducerbare endepositioner, maksimal sikkerhed under processen og positionsnøjagtighed.

Hos Lang Technik GmbH anvendes fordelene ved de pneumatiske lineære cylindre i et emnehåndteringssystem til automatisk indspænding i bearbejdningscentre. Eco-Tower-systemet fører de bearbejdede emner til tårnet og tager det næste ubearbejdede emne fra holderen og placerer det i indspændingskæberne på værktøjsmaskinen. De pneumatiske lineære cylindre bruges til tilspændingssystemets horisontale og vertikale bevægelser. Lang Techniks beslutning om at bruge denne type cylinder er baseret på behovet for at kunne kombinere følgende:
  • Sikkerhed i automatisk drift
  • Et favorabelt forhold mellem pris og præstation
  • Robust og enkel konstruktion

I det automatiske tilspændingssystem har den pneumatiske lineære cylinder OSP-P med HD heavy-duty styringen en nøgleopgave i at positionere de udvidede emnegribere præcist selv under belastning. Der bruges yderligere en pneumatisk standard lineær cylinder til at flytte hele tilspændingssystemet mellem de justerbare endepositioner. Af sikkerhedsmæssige grunde kan maksimalkræfterne fikseres ved hjælp af cylinderstørrelsen og trykket.

Kilde: Hytor - http://www.hytor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08