23948sdkhjf

Dacapo forlænger aftale med sin største kunde

Grossisten skal lagerføre alt det rustfrie stål for storkunde de næste fem år.
Dacapo har siden marts 2013 leveret rustfrit stål til Sanistål. Aftalen, som omfatter plader, rør, stangstål og fittings, indebærer, at Dacapo lagerfører alt det rustfrie stål for Sanistål – i alt 8.000 varenumre.

- Sanistål er Dacapos største og vigtigste kunde. Derfor er det meget glædeligt for os, at vi kom i mål med en forlængelse, og vi er stolte over at blive valgt til en så stor og omfattende aftale. Aftalen, der løber i fem år, er usædvanligt lang og kan tilskrives det ekstraordinære gode samarbejde, vi har haft siden 2013, udtaler Kristian Sylvest, administrerende direktør for Dacapo.

De to selskaber arbejder med en fuldt integreret EDI-løsning, hvor stort set alle processer og transaktioner sker digitalt. Eksempelvis er Dacapos lager tilgængeligt for alle Saniståls medarbejdere og Saniståls webshop i real time.

Aftalen er ikke blevet forlænget på autopilot. Tværtimod har flere danske og udenlandske udbydere budt ind via en tenderproces, hvor alle parametre blev målt og vejet.

- Rustfrit stål er en væsentlig del af Saniståls forretning. Derfor er det vigtigt for os, at vi nøje udvælger den rigtige partner at udvikle forretningen med. Med en aftale som denne sikrer vi vores kunder størst mulig tilgængelighed af varer, og kombineret med branchens mest effektive logistikmodel tilfører vi således også vores kunder merværdi, siger Cristian B. Lund, administrerende direktør for Sanistål

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096