23948sdkhjf

Norsk værft-ordre til Fyn

Tuco Marine Group skal levere en ny arbejdsbåd til norske Archipelago Services.
Der er tale om en arbejdsbåd af Tucos ProZero-serie. Det fynske værft har tidligere leveret et lignende fartøj til det norske selskab. Den blev leveret i sommeren 2015.

Den nye båd adskiller sig fra den gamle ved at have en centralt monteret kabine med plads til navigatør og styrmand og siddeplads til yderligere tre personer. Båden er drevet af en enkelt dieselmotor.

ProZero 10.5 DC Archipelago er en hurtig arbejdsbåd specielt designet til maritimt arbejde omkring øer og i havne. Båden er udstyret med en stor bovdør med åbning på 1,6 meter, så vogne og ATV’er kan køres direkte ombord. Derudover er båden udstyret med kran og spil.

- Dette fartøj har på mange måder alt det, der var vores ønske, da vi designede ProZero-serien. Vi har været opsatte på at skabe en meget fleksibel designplatform, der kan tilpasses præcist til vores kunders behov. Lige netop det blev gjort med Archipelago-modellen, hvor kunden modtager både en specielt tilpasset båd til deres behov, men på sammen tid en hurtig og meget stærk båd, der er blevet grundigt testet, siger Jonas Pedersen, CEO hos Tuco.

- Salget af båden til Norge er vigtigt for Tuco, da lige præcis Norge er et stort marked for små både, og virksomheden derfor betragter dette gentagne salg til Norge som ekstremt positivt, tilføjer Jonas Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328