23948sdkhjf

To certificeringer til Tinby

Produktionsvirksomheden Tinby har netop fået to vigtige certificeringer i hus.
En miljøcertificering går sjældent igennem uden knubs og hårdt arbejde. Det ved de hos Tinby i Søndersø på Nordfyn, hvor glæden og stoltheden derfor er så meget desto større hos medarbejdere og ledelse i disse dage. Resultatet af måneders fælles hårdt arbejde er nemlig blevet belønnet med godkendte ISO-14001- og OHSAS 18001-certificeringer.

- Det er dejligt, at certificeringerne er i hus efter måneders hårdt arbejde. Det glæder os, at vi nu lever op til to for os ekstremt vigtigestandarder, siger Torben Nielsen, der er administrerende direktør hos Tinby.

Ansvar for bæredygtighed
At være certificeret efter ISO 14001 handler nemlig om at udvise ansvarlighed over for det omgivende miljø og om at medvirke til et bæredygtigt samfund. Standarden har til formål at hjælpe en virksomhed med at få styr på miljøpåvirkninger og at arbejde aktivt for at forbedre miljøet ved at indføre miljøforbedringer i produktion og processer.

Et af ISO 14001-standardens krav er, at virksomheden kortlægger alle miljøpåvirkninger og vurderer, hvilke muligheder der er for forbedringer. Det er en god anledning til en kritisk gennemgang af alle procedurer og rutiner, og det bringer samtlige medarbejdere i spil.

- Nu er vi tvunget til at tænke over tingene, og derved arbejder vi mere bevidst med vores rutiner, så vi altid ved, hvad vi gør, siger teamkoordinator Steen Hallberg Nielsen, der har sine daglige opgaver i den afdeling, der blandt andet varetager produktion til vindmølleindustrien.

At vide hvad man gør, og hvorfor man gør det, er en ikke uvæsentlig faktor. ISO 14001 kræver netop, at virksomheden overholder love og forskrifter vedrørende miljøet og løbende arbejder for at forbedre sin performance på miljøområdet. En ISO-14001-certificeret virksomhed forpligter sig ligeledes til i videst muligt omfang at anvende miljøvenlige produkter i produktionen, at producere mindst muligt affald, at genanvende hvor det lader sig gøre og at sørge for, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor der tages størst muligt hensyn til miljømæssige påvirkninger.

Passer på sig selv og hinanden
OHSAS 18001-certificeringen handler om, hvordan man passer på sig selv og hinanden på arbejdspladsen. Også her skal en virksomhed kunne dokumentere, hvad den gør for for eksempel at undgå ulykker.

- Vi fokuserer på at undgå arbejdsulykker og sørger for at registrere, når der har været ”nærved-ulykker”, så vi kan igangsætte tiltag for at minimere risici fremadrettet, fortæller driftsleder Jan Nørgaard.

- Vores sikkerhedsarbejde bliver sat endnu mere i system, og vi får en fælles holdning til, at det ikke er ok at udsætte sig selv og andre for fare. Ser man en kollega, som er i færd med at foretage sig noget potentielt farligt, er man forpligtet til at gribe ind. Derefter arbejdes der med at finde en løsning, som er mindre risikabel, slutter Jan Nørgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.343