23948sdkhjf

Alligevel ingen store motorer til MAN Diesel i Frederikshavn

Efter planen skulle MAN Diesel i Frederikshavn have begyndt produktion af koncernens store firetakts-motorer i 2009, men den plan er nu droppet.
Oprindeligt skulle fabrikken i Frederikshavn have tilført opgaven med at bygge 40 af de store firetakst-motorer næste år i stedet for de totakts-motorer, man p.t. bygger, som efter planen skal udfases til licensbyggere. Men nu har fabrikkens tyske ejere ændret mening, og i stedet skal produktionen af totakt’ere øges i Frederikshavn. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge Site Manager Poul Knudsgaard er der dog ikke den store dramatik i ændringen, og han understreger, at det ikke kommer til at betyde reduktion i antallet af medarbejdere i Frederikshavn. Selv er han godt tilfreds med ændringen, idet fabrikken i Frederikshavn i de seneste år har kæmpet med at få de hidtidige leverancer færdige til tiden, og han ser det som en mulighed for at få bedre styr på underleverancerne og dermed i sidste ende at kunne levere til tiden.

– Med det boom, der har været på verdensmarkedet de seneste to-tre år, får vi simpelthen ikke de stumper frem i tide, som vi skal bruge, og det giver produktionsforsinkelser med til tider også indkasserede bøder for for sen levering. Det koster på bundlinien, udtaler Poul Knudsgaard til Nordjyske Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094