23948sdkhjf

Unimerco, Mazak og Bila præsenterer Formel 1-racer på Padborg Park

Mazak, Unimerco og Bila viser en Vodafone McLaren Mercedes Formel 1-racer på Padborg Park i weekenden.
Normalt er det Tom Pedersens og Peter Agers BMW-racere, der tiltrækker sig opmærksomhed i VIP-teltet hos Team Telesikring Racing. Men i denne weekend kan motorsportsinteresserede også opleve en Formel 1-racer på Padborg Park, når fjerde afdeling af dette års DTC-klasse afvikles.

I et separat showroom i paddock-området præsenterer Unimerco, Mazak og Bila en Vodafone McLaren Mercedes MP4-23, som Lewis Hamilton og Heikki Kovalainen kæmper om verdensmesterskabet i.

- Der er først og fremmest tale om et tilbud til sponsorer og gæster, men alle besøgende på Padborg Park i weekenden er velkomne på standen, fortæller salgschef Carsten Stubkjær Mumm, Unimerco. Det er ikke tit, man kan opleve biler af denne kaliber i Danmark.

- Takket være den sponsorgruppe, som står bag Team Telesikring Racing, er det lykkedes os at få adgang til Formel 1-raceren, som i løbet af sæsonen i år faktisk kun vil være at se på tæt hold ganske få steder i verden, siger teamchef Dannie Bergmann fra Team Telesikring Racing.

Kilde: Unimerco

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14