23948sdkhjf

Stantræk klar til vækst

2015 blev et investeringsår hos den østjyske underleverandør.
- Vi er tilfredse med resultatet på trods af en nedgang i indtjeningen, men det har sine årssager i, at vi har været udfordret på at få implementeret nogle nye, komplicerede varenumre og nye kunder.

Sådan lyder konklusionen fra administrerende direktør hos Stantræk, Morten Petri Lauritsen, oven på et 2015, hvor Lystrup-virksomheden måtte notere en nedgang i overskuddet før skat på 1,6 mio. kr. til 1,7 mio. kr. Nedgangen kom på trods af en lille fremgang i omsætningen på godt 1 procent til 46,5 mio. kr.

En del af pengene er investeret i nyt maskineri i form et fuldautomatisk pladebearbejdningsstansecenter, der er et af de allermest avancerede af sin slags i Norden. Centret kan producere meget komplekse mekanikdele i metal med høj færdiggørelsesgrad i ensartet kvalitet. Udover at revolverstanse kan centret bukke, gevindskære, optrække, rulleafgrate og gravere.

- Det er simpelthen for at imødekomme vores kunders ønsker. Vi bruger rigtig mange penge på at investere i fremtidig vækst – både i maskineri og i medarbejdere. Jeg tror i særdeleshed på at investere i de rigtige medarbejdere, der kan håndtere de typer af kunder, vi har, konstaterer Morten Petri Lauritsen.

En stor del af væksten forventer han skal findes uden for Danmarks grænser.

- Vi ser utroligt positivt på fremtiden. Vi har gang i nogle meget spændende sager, og nøgleordret er internationalisering. Vi ekspanderer både på det amerikanske marked og i særdeleshed på det europæiske marked; vi taler Tyskland, Frankrig og Polen, og det er tunge internationale procesindustrikunder, vi leverer til, slutter Morten Petri Lauritsen, der af samme grund forventer vækst i omsætningen i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078