23948sdkhjf

Wila fusionerer med kollega

Den midtjyske underleverandør har overtaget GN Production.
Med effekt fra årsskiftet 2015/2016 fusionerer Wila og GN Production til én juridisk enhed med Wila A/S som det fortsættende selskab.

De nuværende ejere af Wila, Jette og Lars Lauridsen, overtager i forbindelse med fusionen ejerskabet af den fusionerede virksomhed, mens de tidligere ejere og ledelsen af GN Production fortsætter som nøglemedarbejdere i det fusionerede selskab.

- Drøftelserne om fusion af selskaberne har stået på hen over efteråret, i takt med det blev mere og mere klart, at selskaberne ville stå meget stærkere samlet end hver for sig. De to selskaber har i mange år arbejdet tæt sammen, og en sammenlægning af selskaberne er en helt naturlig udvikling for at kunne servicere kunderne bedst muligt og samtidig forblive konkurrencedygtige på markedet, udtaler Niels Otto Andersen, der er bestyrelsesformand for begge selskaber.

Giver mening i et presset marked
Det samlede selskab får cirka 70 medarbejdere og en omsætning på 110 mio. kr.

- GN Production stod overfor væsentlige investeringer i blandt andet ISO-certificering, og samtidig er der besparelser og effektivisering at hente på en række administrative områder, siger Rene Lauridsen, administrerende direktør for GN Production, om fusionen med Wila.

Hos Wila pointerer Lars Lauridsen netop, at hans virksomhed har været igennem processen med ISO-certificering, risikostyring og dokumentation af arbejdsprocesser, og det forventer han at kunne udnytte bedre med sammenlægningen af de to virksomheder.

- I den branche, vi sidder i, bliver markedet ikke nemmere. Det giver mening i et presset marked at lægge det sammen, og alle de kunder jeg har talt med er meget tilfredse. Vi får nogle nye produkter ind i vores portefølje og får noget volumen, siger Lars Lauridsen og understreger, at der er tale om en helt udramatisk fusion.

Flytter sammen
I dag har Wila til huse på Mads Clausens Vej i Silkeborg, mens GN Production har hjemme på Ebstrupvej, men også det bliver der lavet om på.

- Produktionen flytter op på Mads Clausens Vej, mens vi vil bruge det andet som lager. Flytningen starter allerede i weekenden, og vi forventer at være færdige i første kvartal, siger Lars Lauridsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.007