23948sdkhjf

Ny amerikansk ordre til Siemens

Siemens Wind Power har indgået en af de hidtil største vindmølleaftaler med forsyningsselskabet Florida Power and Lightning Energy.
Siemens Wind Power skal levere 218 vindmøller til installation i flere forskellige vindmølleparker i USA i 2009. Vindmøllerne vil få en samlet kapacitet på 500 MW - nok til at levere ren strøm til ca. 150.000 amerikanske husstande. Dermed har Siemens Wind Power nu indgået ordrer på vindmøller for over 11 mia. kr. i USA i indeværende regnskabsår.

- Denne ordre er en fortsættelse af den kraftige vækst, Siemens Wind Power oplever inden for vindenergiområdet. FPL er en vigtig kunde, og vi er glade for igen at være valgt som leverandør til de amerikanske vindmølleparker, siger Andreas Nauen, CEO for Siemens Wind Power.

I 2006 og 2007 installerede Siemens Wind Power vindmøller for FPL med en samlet kapacitet på 600 MW i vindmølleparker i Texas, Minnesota og North Dakota. Den seneste aftale omfatter 218 styk SWT-2.3-93 vindmøller og dækker levering, teknisk bistand ved installation og idriftsættelse af vindmøllerne.

Nacellerne leveres fra fabrikkerne i Brande og Ølgod, mens vingerne til vindmøllerne vil blive produceret på Siemens Wind Powers vingefabrik i Iowa.

- Udvidelsen betyder, at vi kan fordoble produktionskapaciteten i Iowa og skabe mere end 200 nye jobs inden for vedvarende energi i USA, et vigtigt led i vores globale produktionsnetværk, siger Andreas Nauen.

Kilde: Siemens - http://www.siemens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137