23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Værktøjsgigant vokser i svagt marked

Kraftige investeringer i salg- og markedsudvikling ruster Kyocera Unimerco til fremtidig vækst.

Værktøjsleverandøren Kyocera Unimerco oplever en positiv udvikling i omsætning og indtjening i et langsomt marked med lav vækst - omsætningen steg med 37,4 millioner kroner.

Den største vækst sker uden for Danmark, hvor Kyocera Unimerco har op mod 80 procent af sin omsætning, og hvor virksomheden forventer yderligere vækst i de kommende år. Specielt Tyskland og USA har haft en rigtig god udvikling.

Tre nye selskaber

Kyocera Unimerco har i de seneste måneder investeret i en produktionsvirksomhed i Litauen, et joint venture i Tyrkiet og et datterselskab i Italien.

- Vi investerer i markeder, hvor vi ser en god udvikling. Vi vil gerne øge vores aktiviteter i Østeuropa, og derfor har vi købt den litauiske produktionsvirksomhed Garsdalo, der servicerer træ- og møbelindustrien i området. Det bringer os samtidig tættere på vores skandinaviske kunder, der har produktion i Østeuropa, siger vice president Anders Hegaard.

I Italien har Kyocera Unimercos aktiviteter nået et niveau, hvor virksomheden har etableret et egentligt datterselskab som platform for yderligere vækst i salget til den italienske metalindustri.

- I Tyrkiet har vi hidtil haft et kontor, men nu har vi startet et joint venture sammen med vores mangeårige tyrkiske partner, Bilginoglu. Vi ejer 70 procent af aktierne i det nye selskab, som vi forventer vil skabe gode resultater i et vækstmarked, siger Anders Hegaard.

Investeringer i produktion, markeder og teknologicentre

Anders Hegaard siger, at Kyocera Unimerco i den kommende tid vil investere yderligere i virksomhedens fabrikker og i salg og markedsføring, både i Europa og USA. Virksomheden vil også etablere flere teknologicentre, hvor kunder og medarbejdere kan blive uddannet i virksomhedens nye teknologier og produkter.

Kyocera Unimerco har i dag egen produktion i Danmark, England, USA og Litauen, foruden en del europæiske salgsselskaber.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.15|instance-web01