23948sdkhjf

Mika Tool vil vokse med nyt agentur

Den østjyske virksomhed har fået eneforhandlingen i Danmark på bukkeværktøjer fra Eurostamp.
Egentlig fik Mika Tool allerede eneforhandlingen fra Eurostamp i begyndelsen af 2015, men først nu er den østjyske virksomhed klar til at sætte fuld fart på markedsføringen overfor virksomhedens kunder.

- Vi tog produkterne ind allerede sidste forår, og ud over os var der kun nogle små aktører her i landet. Vi kunne se, at vi gjorde det rigtig godt, og producenten kunne se, at det godt kunne blive til noget, hvis vi blev alene om det i Danmark. Så det endte med, at vi blev enige om en eneforhandling i Danmark, fortæller Michael Dybdal fra Mika Tool.

Randers-virksomheden har snart fire år på bagen, og siden starten er det kun gået én vej – nemlig opad. Agenturet på Eurostamp skal være med til at accelerere den udvikling.

- Lige nu fylder det måske 15-20 procent, men jeg kunne godt tænke mig, at det kom op at fylde 40-50 procent, for der er stort potentiale i det, siger Michael Dybdal.

- Vi vil gerne tage markedsandele fra vores konkulegaer, for de sidder ret alene på det her marked. Vi har faktisk selv forhandlet nogle af de konkurrerende produkter, og vi kan se, at Eurostamp er utrolig fleksible og hurtige til at komme med feedback, og det er noget af det, vi vil slå rigtig hårdt på, tilføjer han.

Udover Eurostamp-agenturet forhandler Mika Tool også stanseværktøjer fra Mate Precision Tooling samt linser fra II-VI og andet tilbehør til laserskærere – og det er en treenighed, Michael Dybdal ser store muligheder i.

- Det giver nogle rigtig fine synergier for os, fordi det er de samme kunder, vi skal ud til. På alle tre områder kan vi da også konstatere, at vi har øget vores omsætning, forklarer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079