23948sdkhjf

Fremragende år for Hagens Fjedre

Fokus på udvidelser af produktionsapparatet og indførelse af lean var med til at sikre stor fremgang i både omsætning og overskud hos Hagens Fjedre.
Efter at det sidste år blev til et lille underskud, har tonen fået en helt anden lyd hos den nordjyske virksomhed Hagens Fjedre. 2006/2007 blev et fremragende år, og skal man tro direktør Henrik Hagens, så skyldes det først og fremmest investeringer i virksomhedens produktionsapparat, der har givet plads til nye kunder, samt indførelse af lean. Det skriver Erhvervsbladet.

- De forskellige effektiviseringer har øget vores produktionskapacitet, og det har betydet, at vi har haft mere at tilbyde vore eksisterende kunder samtidig med, at det er lykkedes at få foden inden for hos en del nye kunder. De har sammenfattende alle haft det godt, hvilket naturligvis er med til at bære resultatet, siger han til Erhvervsbladet.

I alt havde Hagens Fjedre en omsætningsfremgang på mere end 10 mio. kr. til 53,4 mio. kr. Årets resultat endte på 5,6 mio. kr., hvilket er klar bedre end underskuddet på 178.000 kr. sidste år. I indeværende regnskabsår forventer virksomheden at kunne øge både omsætning og overskud.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109