Det er netop blevet slået fast i en dom i en sag, hvor en medarbejder nægtede at tage kørekort til truck. I stedet valgte arbejdsgiveren at fyre ham, idet han mente, at arbejdet ikke kunne udføres uden truckkørekortet. Det skriver Ritzau ifølge EPN.
- Det er tilfredsstillende, at domstolen bekræfter arbejdsgiverens ret til at kræve fornøden videreuddannelse. Kravene til virksomhederne ændrer sig i dag hurtigt, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne har mulighed for at pålægge medarbejderne den opkvalificering, der er nødvendig for, at virksomhederne kan følge med i udviklingen, udtaler advokat Peter Steentoft til Ritzau.
Sagen blev ført af Dansk Erhverv på vegne af virksomheden.