De to nye ejere kører virksomheden videre med navnet Midtsjællands Maskinfabrik. Generationsskiftet har fundet sted pr. 15. oktober 2007.
Jonas Christiansen er 39 år gammel og uddannet maskinarbejder. Han er leder af produktion, kvalitet og daglig drift på fabrikken. Lars Hansen er 44 år og uddannet maskinarbejder og maskintekniker. Han er kunde- og salgsansvarlig.
Midtsjællands Maskinfabrik beskæftiger sig med CNC-bearbejdning i metal og kunststof, og har siden sin etablering i 1973 været en stabil underleverandør til dansk industri, herunder medico, dental, vvs, automation og belysning.