23948sdkhjf

B. Rustfrit Stål satser på alternative produkter

Traditionelle opgaver som laserskæring og pladebearbejdning er blevet suppleret med nye og anderledes projekter hos B. Rustfrit Stål. Virksomheden har nemlig været med i et projekt om udvikling af højteknologiske produkter til sundhedsindustrien.
Støttet af Højteknologifonden, og i samarbejde med Danfysik, Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus, har B. Rustfrit Stål satset på at gå nye veje i de seneste år. Med disse samarbejdspartnere har man nemlig kastet sig ud i produktion af avancerede strålekanoner til kræftforskning. Det skriver Erhvervsbladet.

- Vi har valgt som en del af vores strategi at gå ind på dette område, idet det er en vej til at få mere viden ind i vores produktion, udtaler administrerende direktør Bo R. Ulsøe til Erhvervsbladet.

B. Rustfrit Stål har produceret en række 2,5 meter lange vakuumkamre i stål til de avancerede systemer. Et tysk hospital er på vej med ordrer på de første anlæg, som ventes at give en samlet indtægt på 400 mio. kr. til de involverede. Til det skal Horsens-virksomheden producere 120-130 vakuumkamre. I fremtiden vil B. Rustfrit Stål derfor have 2-3 medarbejdere beskæftiget fast med de avancerede produkter.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08