23948sdkhjf

Metal-messen bliver til ”Effektiv Produktion”

”Effektiv Produktion 08” afholdes i Fredericia Messecenter i dagene 7. – 10. oktober 2008, og messen er en videreudvikling af Metal-messen.
Blandt arrangørerne er Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiber (VOV), og de regner med, at messen bliver et spændende tiltag.

- VOV hilser det nye koncept for messen velkomment, fordi vi mener, at der er behov for et nyt og moderniseret proces-orienteret koncept for messen i 2008. Effektiv Produktion 08 er den rigtige måde at samle industrien på, og VOV forventer, at det nye messekoncept vil give produktionsindustrien et tiltrængt løft. Derfor bakker vi fra brancheforeningens side 100 % op bag de nye initiativer, der ligger i Effektiv Produktion 08, udtaler Klaus Stampe Pedersen, formand for VOV.

En anden af samarbejdsparterne, Danske Fagmesser, har udarbejdet et koncept for en hel ny type messe, hvor selve messen – Effektiv Produktion 08 - er bygget op omkring produktionsprocessen:

- Vi ser, hvordan virksomhederne agerer. Fra idéen skabes over designfasen, prototyperne, produktion, automation og kvalitetskontrol. Der er en hel række led i en produktionsproces, som skal spille sammen for at sikre kortest mulige time-to-market og en øget produktivitet. Effektiv Produktion 08 vil afspejle de processer og derigennem virke som inspirator for de besøgende og samtidig give leverandørerne mulighed for at gå i dialog med de besøgende om lige præcis deres bud på løsninger i produktionsprocessen, udtaler direktør i Danske Fagmesser Ingelise Alsø.

Produktionsprocessen fra idéfasen over design til produktion og endelig kvalitetskontrol præsenteres på Effektiv Produktion 08 ved en klar og overskuelig sektionsopdeling og tager udgangspunkt i bearbejdningen af materialerne: metal, letmetal, plast og træ.

Kilde: Danske Fagmesser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084