23948sdkhjf

Danskerne er vilde med EMO

Stadig flere danske virksomheder vælger at slå vejen forbi verdens største messe for metalbearbejdning – EMO-messen i Hannover. Messen er større, bedre og vigtigere for dem end de danske.
En af de virksomheder, der igen i år pakker maskinlageret sammen og drager til Tyskland, er Industrimaskiner Aps i Ribe. Her skal man blandt andet vise udvalget af Behringer-maskiner frem for mulige kunder.

- Vi har et bredt spektrum af specielt vores Behringer-maskiner med på messen. Det gælder selvfølgelig vores almindelige Behringer båndsave, men også Behringer Eisele, der er en serie af rundsave og de mere avancerede Vernet Behringer multianlæg, der bruges inden for pladebearbejdning, bjælkebearbejdning, boring og båndsavning. I år kan vi blandt andet vise et par maskiner frem, som allerede er solgt. Der er blandt andet en ny rundsav, som vi lige har solgt til ASA-Lift i Sorø, forklarer indehaveren af Industrimaskiner, Jørn Stejn.

Danskere tager gerne til Tyskland
Han er ikke i tvivl om at EMO er det rigtige sted at vise maskinerne frem – også selv om langt de fleste af kunderne er danskere.

- Det er vores erfaring, at kunderne gerne kører til Tyskland for at besøge os på messen. De danske kunder er faktisk meget tiltrukket af de tyske messer frem for messen i Fredericia, som er den største af sin slags herhjemme. Men der finder man ingen nyheder, og der er generelt tale om små maskiner, hvor kunderne måske selv skal ud og anskaffe noget større. Derfor skal de rejse alligevel, og så gør det ikke så meget, at de skal til Hannover for at møde os på EMO, siger Jørn Stejn.

Stor interesse
Fra kundernes side har han oplevet en enorm interesse omkring virksomheden deltagelse på messen. På forhånd har han lavet aftaler med ca. 20 kunder, som vil kigge forbi virksomhedens stand i Hannover, og de første aftaler blev truffet allerede i maj. I år forventer Jørn Stejn, at kunderne vil være særligt interesseret i de store boreanlæg og multimaskiner fra Vernet Behringer.

- Jeg forventer mig meget af messen. Jeg har aldrig oplevet så stor interesse for at investere i nye maskiner, som der er lige nu, og vi ved, at der står mange gamle maskiner rundt omkring i virksomhederne. Vi ved også af erfaring, at der er op til 50 % optimering at hente ved at opgradere til et nyt anlæg, lyder det fra Jørn Stejn.

Det kan godt betale sig
Han er ikke nervøs for, at de penge, der investeres i messen fra Industrimaskiners side er spildt, selv om messen foregår i Tyskland.

- Jeg synes sagtens, det kan betale sig at deltage i en international messe som EMO. Det er ikke kun de umiddelbare ordrer, det drejer sig om. At deltage i sådan en messe kan gøre, at vi får ordrer at arbejde med løbende resten af året. Mange ved måske, at de på sigt skal anskaffe nye maskiner, og så er det allerede nu, de skal ud og se på dem, slutter Jørn Stejn.

EMO-messen foregår fra mandag den 17. september til lørdag den 22. september.

Kilde: Industrimaskiner - http://www.im-aps.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094