23948sdkhjf

Produktnyhed: Ny serie af superstærkt højstyrkestål fra SSAB

SSAB Tunnplåt lancerer nu Docol Hard, en serie avanceret koldvalset højstyrketål med forskellige kombinationer af egenskaber. Ståltyperne udvider udbuddet af koldvalset stål og giver flere muligheder for at udvikle nye og mere effektive konstruktioner.
De nye ståltyper indgår i SSAB Swedish Steels program af avanceret koldvalset højstyrkestål. Docol Hard kombinerer styrke og tykkelse på en måde, som giver konstruktører helt nye muligheder for produktudvikling. Nøglen til de nye ståltypers egenskaber ligger i en ekstra hærdning, som foregår ved hjælp af en speciel valsningsproces.

– Docol Hard kompletterer vores udbud af avanceret højstyrkestål og udvider anvendelsesområdet for koldvalsede ståltyper yderligere, siger Karl-Inge Nilsson, produktchef for Docol inden for division Tunnplåt hos SSAB Swedish Steel. Møbler, containere og sikkerhedskomponenter er områder, hvor ståltyperne allerede har bidraget til bedre og mere effektive konstruktioner.

Docol Hard fremstilles i tre forskellige produktgrupper med forskellige kombinationer af styrke og tykkelse.

Docol Hard 450Y-750Y har min. strækgrænser på 450-700 N/mm2 og er kendetegnet ved, at de er meget tynde, 0,28-1,0 millimeter. Denne gruppe af Docol Hard erstatter konventionelle ståltyper med samme eller lavere styrkeniveau og tilbyder nye muligheder for at formgive produkter med høj styrke og tynde, slanke linjer. Vægtreduktioner op til 50 % og omkostningsbesparelser på op til 25 % er mulige. Typiske anvendelsesområder er belysningsarmaturer, hvidevarer og møbler som for eksempel reolhylder.

Næste gruppe af Docol Hard fremstilles med max. strækgrænser, 850-1000 N/mm2, og i tykkere dimensioner, mellem 1,5 og 4,0 millimeter. Letvægtscontainere, lastbærende bjælker, rør og profiler inden for byggeindustrien samt forskellige typer af mekanismer som holdere til sikkerhedsseler er eksempler på anvendelsesområder for disse ståltyper. Mekanismer kræver oftest meget snævre tykkelsestolerancer, og dem tilbyder Docol Hard.

Endelig fremstilles Docol Hard også med brudgrænser mellem 1500 og 1700 N/mm2. Disse typer stål tilhører de stærkeste og hårdeste i verden og produceres i 0,42 til 1,92 millimeters tykkelse. De er velegnede indenfor områder, hvor de er udsat for kraftig slitage eller slag og stød, og giver mulighed for at fremstille blandt andet specialcontainere med lav vægt.

Kilde: SSAB - http://www.ssab.com

Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088