Lincoln Danmark A/S er en del af den internationale koncern Lincoln, der er førende leverandør af blandt andet smøreudstyr samt smøresystemer på verdensplan. Lincoln Danmark er, trods sin sammenkobling til den internationale koncern, et selvstændigt dansk firma, som har repræsenteret Lincoln i Danmark i mere end 50 år.
- Lincoln Danmark er 100 % danskejet, og vi er med på det globale marked for smøreprodukter og -systemer gennem vores alliance med den internationale koncern Lincoln. Samarbejdet betyder først og fremmest adgang til markedets seneste produkt- og
teknologiudvikling. I det hele taget fremmer Lincolns globale forhandlernet vores samarbejde med danske maskineksportører, udtaler Jesper Herløw, direktør hos Lincoln Danmark A/S. Lincoln er repræsenteret i mere end 140 lande.
Lincoln Danmark er totalleverandør, der sælger egne smøreprodukter til industri- og chassissmøring samt projekterer og monterer automatiske smøresystemer til både smøreolie og smørefedt. Virksomheden har udviklet automatiske farveforsyningssystemer til den grafiske industri og har i dag en førende position med en hurtig og effektiv service.
Virksomheden kan være med i hele processen bag levering og montering af det rette udstyr til industrielle virksomheder lige fra behovsafdækning, projektering før leveringen, montering og kvalitetskontrol. Efterfølgende tilbydes periodiske servicebesøg for at sikre systemets funktion og vedligehold.
Lincoln Danmark blev i 2006 gazelle-virksomhed. Det er resultatet af en målrettet indsats fra alle i virksomheden for at fastholde positionen om at være den foretrukne leverandør af smøreanlæg og dosering til både industri, trykkerier, entreprenør- og landbrugsmaskiner. En målsætning, som virksomheden har holdt i 50 år og fortsat vil holde i fremtiden.
Med 35 ansatte i virksomheden arbejder Lincoln Danmark målrettet efter at være på front med udviklingen. Nøgleordene for virksomhedens succes gennem årene er nytænkning og kvalitet.
Landsdækkende serviceSpredt over hele landet kører 10 servicemontører i servicevogne, der er fuldt udstyret med værktøj og komponenter til at klare næsten enhver opgave, så kunderne får en hurtig og effektiv service. Derudover er man lagerførende med alle nødvendige komponenter, der kan leveres fra dag til dag.
For yderligere oplysninger om Lincoln Danmarks produktsortiment, service og personalestab, se
www.lincoln.dk