23948sdkhjf

Eksporten trækker fortsat den danske økonomi

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for betalingsbalancen og udenrigshandlen i februar. Overskuddet på betalingsbalancens kernesunde løbende poster steg fra 5,9 milliarder kroner i januar til 8,0 mia. kr. i februar. Samtidig bliver udenrigshandlen ved at overraske positivt. Det seneste år er eksporten steget med massive 7,3 pct., og også i årets to første måneder oversteg eksportvæksten importvæksten markant.

Dansk eksport bliver ved at buldre frem, og Dansk Erhverv glæder sig især over hvilke markeder, der i øjeblikket aftager danske varer og serviceydelser:

- De nye tal viser, at dansk eksport til Europas utrættelige og godmodige økonomiske lokomotiv, Tyskland det seneste år er steget med hele 11 pct. fra et i forvejen meget højt niveau. Også eksporten til USA, der med stormskridt er på vej mod et egentligt opsving, er steget med massive 14,3 pct. Glædeligt er det også, at eksporten til Kina er steget 36 pct. og eksporten til BRIK-landene under ét er steget med 22 pct. det seneste år. Vi er ganske enkelt begyndt at være til stede på verdensøkonomiens vækstmarkeder – og betydningen heraf kan næppe overvurderes. Det er svært at få armene ned, når man betragter dansk eksport i øjeblikket, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Dagens tal cementerer, at Danmark sælger langt mere til udlandet end vi køber fra udlandet. Der er både en positiv og en negativ udlægning af dette. Den positive er, at de danske virksomheder klarer sig godt på de internationale markeder på trods af højt omkostningsniveau. I særdeleshed klarer de danske servicevirksomheder sig godt. Den negative udlægning er derimod, at overskuddet på betalingsbalancen afspejler, at danske virksomheder ikke investerer, og at forbrugerne fortsat er tilbageholdende, hvilket begrænser efterspørgslen på importvarer, siger Bo Sandberg.

- For en generation siden gav betalingsbalancen anledning til dybe hovedbrud pga. massive underskud. Siden har betalingsbalancen udviklet sig overordentligt positivt grundet en kombination af reformer og olieudvinding. Konsekvenserne af store og vedvarende underskud på betalingsbalancen kan vi se, hvis vi drejer blikket mod Sydeuropa. Den høje arbejdsløshed og betragtelige gældsbyrde er direkte konsekvenser af manglende konkurrenceevne. På mange måder var det samme situation, man frygtede herhjemme, da man for en generation siden talte om Danmark på randen af afgrunden. Så betalingsbalancen er bestemt værd at holde øje med, slutter Bo Sandberg.jli
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078