23948sdkhjf

DI: Hurtigt internet og god mobilforbindelse giver vækst

Regeringens udspil, der vil fremme bredbånd og mobiltelefoni i hele landet, roses af Dansk Industri.
Hurtigt internet og gode mobilforbindelser er afgørende for væksten i hele landet og for dansk erhvervsliv.

Det mener Dansk Industri, der af samme grund giver regeringen anerkendende ord med på vejen for udspillet, der handler om digital infrastruktur, og som vil fremme bredbånd og mobiltelefoni i hele Danmark.

- Det er vigtigt, at regeringen nu omsætter ord til handling og gør det mere attraktivt for telebranchen at investere, siger branchedirektør Tom Togsverd fra DI Itek, som er DI's branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder.

I regeringsudspillet lægges der op til, at kommunerne fremover får mulighed for at efterspørge hurtigere bredbånd og bedre mobildækning - også i landets yderområder.

Ifølge DI Itek er der udsigt til, at netforbindelserne fremover bliver endnu bedre, fordi teleselskaberne årligt investerer mange milliarder kroner i ny infrastruktur.

- Politikerne kan hjælpe, og regeringen bør fremme en stadig mere ambitiøs digitalisering af hele samfundet og sikre en forudsigelig og erhvervsvenlig regulering - også på teleområdet, mener Togsverd.

Dog tilføjer han, at men skal være varsom med at komme med den slags målsætninger, før det er blevet analyseret, hvad behovet reelt vil være og hvilke teknologiske muligheder, der er realistiske.

Målet har hidtil været, at alle danskere skal have adgang til bredbånd med en såkaldt downloadhastighed på 100 Mbit/s, men nu skal alle have adgang til en upload-hastighed på 30 Mbit/s.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109