Task force gør det sværere for kriminelle
TEMA: PIRATKOPIERING
Vi er afhængige af den hjælp, vi får fra rettighedshaverne, for vi er toldere og ikke teknikere, siger specialkonsulent i SKAT Task Force Varemærkeforfalskning, Lars Kryger Nielsen. Den særlige enhed, hvor al nødvendig ekspertise er samlet, har nu i otte år gennemført kontrol af et stadig stigende antal importerede varer, som mistænkes for at være piratkopier.
Den særlige koordinerende enhed, som blev oprettet i 2004, er landsdækkende, men hører dog organisatorisk under SKAT København. Formålet er at styrke indsatsen mod piratkopiering. Indsatsgruppen gennemfører - ofte på eget initiativ - fysisk kontrol af varer i havne, lufthavne og postcentraler, der udgør Danmarks ydre toldmur.
Ligeledes har medarbejderne kontakt med rettighedshavere og importører af 'mistænkelige' varer. Endelig er enheden SKAT's repræsentant i en række internationale organer under EU.
Den særlige indsatsgruppe er et godt eksempel på at det kan lykkes, når offentlige myndigheder samler sine ressourcer. Som det fremgår af Jern og Maskin Industriens artikler om piratkopiering, så Dansk Industri gerne, at justitsministeren etablerer en specialenhed hos politi og anklagemyndighed, der udelukkende fokuserer på at bekæmpe piratkopiering, varemærkeforfalskning og anden form for overtrædelse af immaterielle rettigheder.
- Det er en EU-forordning, som fastsætter den måde, vi skal arbejde på. Den slår fast, at vi som national toldmyndighed skal tilbageholde en vare, hvis vi har mistanke om, at det er et kopiprodukt, siger Lars Kryger Nielsen.
Næste skridt i processen består i, at Task Force varemærkeforfalskning henvender sig til det firma, som har rettighederne til produktet.
- Vi spørger dem, om de mener, det er en vare, som krænker deres varemærkerettigheder og design. Hvis det er tilfældet, vil vi gerne vide, om det er en sag, de ønsker at gå videre med. Det er nemlig vigtigt at slå fast, at det ikke er os som toldmyndighed, der afgør, om der er tale om en kopivare. Det er helt op til rettighedshaverne. Men indtil rettighedshaverne er spurgt, holder vi varerne tilbage i tolden, understreger Lars Kryger Nielsen.
En sag mellem to parter
Hvis rettighedshaverne ønsker at forfølge sagen, får han importørens navn og adresse udleveret. Derefter er det en sag mellem de to parter. I en del, oftest mindre sager, indgås der forlig. I større sager eller i de tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige, kan sagen blive indbragt for Sø- og Handelsretten.
Tidligere var det almindeligt, at importøren bestilte hele containere hjem med ulovlige kopiprodukter, hvorefter varerne blev solgt stykvis eller i mindre partier.
Med internethandlens indtog sendes stadig flere kopivarer i dag med posten.
- Til gengæld er der af samme grund som regel ikke ret mange varer i den enkelte forsendelse. Ofte gemmer forhandleren sig bag en udenlandsk hjemmeside, og så er det ifølge loven importøren, som må bære det juridiske ansvar, siger Lars Kryger Nielsen.
SKAT Task Force varemærkeforfalskning handler dog ikke udelukkende på eget initiativ.
- I en del tilfælde er det rettighedshaverne, som kontakter os og fortæller, at dét eller dét firma krænker deres varemærkerettigheder, forklarer Lars Kryger Nielsen. - I disse tilfælde holder vi øje med, hvad det mistænkte firma importerer til Danmark, og så tager vi nogle af deres varer ud til kontrol, når de kommer ind i Danmark.
Stadig flere sager
Antallet af sager om varemærkeforfalskning er stigende, såvel i Danmark som i det øvrige EU.
Fra 2009 til 2010 blev antallet af sager næsten fordoblet. Samtidig faldt antallet af tilbageholdte varer, hvilket dog udelukkende skyldes, at de enkelte forsendelser bliver stadig mindre. I Danmark havde man sidste år 1.051 sager. Året før var der 1.276.
En decideret 'opklaringsprocent eksisterer ikke, netop fordi sagerne afgøres ved civile retsinstanser eller ved forlig.
