Nyt nederlag til Lego om produktkopiering
Canadiske Mega Brands har vundet en retssag over danske Lego. Ifølge det hollandske retssystem er Mega Brands’ klodser ikke en kopi af Legos.
- Vi vil helt klart helst konkurrere i butikkerne på at lave spændende produkter, men nu overvejer vi, om vi
vil appellere dommen, når vi har studeret præmisserne, beretter kommunikationsdirektør Charlotte Simonsen til Børsen om dommen.
Mega Brands har efterhånden opbygget en årlig omsætning på 3 mia. kr., og det er virksomhedens erklærede mål, at man vil udfordre Lego både i og uden for Europa.