Siemens Wind Power A/S har indgået aftale med Vindenergi Danmark om at få hele sit elforbrug dækket med vindkraft. Dette indebærer, at Siemens Wind Power reducerer både virksomhedens og slutproduktets miljøpåvirkning og dermed forbedrer de nye vindmøllers energibalance.
- Siemens Wind Power producerer og sælger vindmøller, der bruges til at reducere den globale CO2 udledning, og vi finder det derfor naturligt at fremstille dette produkt mere miljøvenligt og med så lav en udledning af CO2 som muligt, udtaler administrerende direktør Andreas Nauen, Siemens Wind Power.