23948sdkhjf

Direktør og Lean-specialist køber Maskinfabrikken HNH Sønderborg

Direktør Henrik Petersen, Alsmatik A/S, og Lean-specialisten Leif Lausten har for et ikke oplyst millionbeløb købt maskinfabrikken HNH Sønderborg.
Virksomheden beskæftiger 15 medarbejdere og har specialiseret sig i produktion af interne lager- og transportløsninger til blandt andet køle- og frysehuse og lagerhoteller. Sælgeren, direktør Henning Andersen, vil fortsat være tilknyttet virksomheden og stå for en række salgsmæssige opgaver. Handelen berører ikke Henning Andersens virksomhed i Ullerup.

Leif Lausten bliver administrerende direktør, mens Henrik Petersen bliver formand for en bestyrelse, hvori skal sidde nogle af områdets erfarne industriledere. Foreløbig har den tidligere fabrikschef på Danfoss og administrerende direktør på Gerni i Randers, Jan Haulund, sagt ja. Han driver i dag virksomheden 4signs.

Leif Lausten er 42 år og uddannet maskinarbejder på Linak. Siden har han haft flere ledende stillinger på Danfoss, Linak, Gråsten Salater og som Lean-manager hos Attec.

Henrik Petersen, 43 år, er medejer af Alsmatik, der har specialiseret sig i alle former for styringer til industrianlæg og bearbejdningscentre. Alsmatik er grundlagt i 1997 og beskæftiger 13 medarbejder.

- HNH Sønderborg og Alsmatik er to virksomheder som supplerer hinanden. Vi får nu mulighed for at tilbyde komplette systemløsninger til industrien. Vores speciale er løsninger, hvori indgår komplekse bevægelige dele. Det kan både være en produktionslinje eller et automatisk pallehåndteringssystem på et lager, siger Leif Lausten.

Kilde: Damm Kommunikation - http://www.dammkommunikation.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11