Det var en hurtig handel, der gjorde, at LV Teknik nu kan skrive CNC-drejning på kompetencelisten. Med den nye Victor VTurn II-26 CNC-drejebænk har virksomheden taget endnu et skridt i retning af at blive totalleverandør for kunderne. Drejebænken har en spindelboring på Ø75 og har en drejediameter på 350 mm.
- Hidtil har vi kun beskæftiget os med fræsning, men mange har efterspurgt, om vi ikke også kunne dreje ting. Vi har i et stykke tid haft en dygtig drejer i virksomheden, og det kunne vi jo lige så godt udnytte, fortæller Henrik Larsen.
Som sagt så gjort og siden den 16. maj har den nye maskine været i sving i Odense, og selv om der stadig er ordrer i bogen, er der ifølge Henrik Larsen også ledig kapacitet til nye interesserede kunder.
- Vi favner bredere med den nye maskine, og det betyder, at vi nu kan løse de fleste opgaver selv. Vi er i stand til at levere en totalløsning til kunder, der både skal have drejet og fræset, slutter Henrik Larsen.
Læs mere om LV Teknik på