23948sdkhjf

Cubic køber Stanfo

Cubic vil med opkøbet understrege sit fokus på fortsat vækst.
Cubic-Modulsystem køber Helsingør-virksomheden Stanfo. Stanfo er grundlagt i 1978 og har sidenhen etableret sig som leverandør i markedet, hvor man specielt er kendt for sine højkvalitets rustfri produkter.

- Stanfos produktprogram komplementerer vores eksisterende på fortrinlig vis. Cubic vil således stå endnu stærkere på markedet for kundetilpassede løsninger, uanset om disse skal leveres enten lakeret eller i rustfri stål. Stanfo er en virksomhed, vi ser frem til at få integreret i Cubic, siger Torben Fristrup, administrerende direktør for Cubic-Modulsystem.

Stanfo og de cirka 25 medarbejdere indgår fremover som en del af Cubic-koncernens kompetencer og 300 internationale kolleger. Købet af Stanfo får ikke betydning for virksomhedens tilknytning til Helsingør-området, idet Cubic bevarer alle arbejdspladser på adressen. Der er stor tro på, at virksomheden under Cubic kan udvikles yderligere.

Cubic har i de seneste år oplevet en positiv vækst indenfor forretningsområdet kundetilpassede kapslingsløsninger - løsninger der finder anvendelse i alle tænkelige miljøer, men især benyttes medicinal-, fødevare-, elektronik- og vindmølleindustrien samt indenfor togdrift og transport.

- Med Cubic som ejer og fremtidig drivkraft får vi adgang til kompetencer og ressourcer, som muliggør langt større vækst for Stanfo, siger Stanfos administrerende direktør Preben Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078