23948sdkhjf

Stålkommentar: Kina helt i front inden for rustfri stål

Alle aktører i markedet tilstræber lavest mulige lagerbeholdninger, men er udfordret af værkernes øgede leveringstider. Samtidig står de europæiske rustfri stålværker over for en altoverskyggende udfordring med Kinas dominans inden for rustfrit stål.
Efterspørgsel: Takket være genopbygning af lagre i en tom forsyningskæde udviste første kvartal øget markedsaktivitet. Forventningerne om et stærkere marked i andet halvår 2014 understøttes af makroøkonomiske tidlige indikatorer (PMI), hvilket øger forventningerne til den overordnede europæiske økonomi. Ikke desto mindre er aktiviteten på nogle europæiske markeder stadig lav (trods optimistiske BNP-prognoser). Stemningen i markedet er noget bedret i Spanien, hvor stålproducenter er lykkedes med at hæve basispriserne.

Værkerne: Trods øget efterspørgsel i Europa droslede de europæiske rustfri stålværker i januar 2014 lidt ned for produktionen af råstål (år-til-år). Formentlig som følge af den endelige lukning af produktionen hos Outokumpu i Krefeld (december 2013) og indstillingen af leverancer fra Italien og Finland til Outokumpu Alabama.

Indtjenings-situationen er fortsat ikke tilfredsstillende, da tidligere forhøjelser af basispriser ikke slog igennem. Stigende nikkelpriser sammenholdt med højere basispriser vil dog de kommende måneder bringe værkerne tilbage i plus. AST forventes at ville gå efter øgede markedsandele i Tyskland (under nyt ejerskab). Det kan lægge en dæmper på prisstigningerne der.

Europæisk fremstillingsindustri PMI viser en solid vækst i begyndelsen af 2014, trods en midlertidig justering i februar. I Tyskland er IFO-indikatoren for forretningsklima oppe på det højeste niveau siden foråret 2012 – aktuelt vurderes fremtiden for industrien at blive ”fortrinlig”.

Slutforbrug: Byggeri og anlæg: Der er godt nyt for den tyske anlægssektor: IFO-instituttet oplyser, at den estimerede mængde af anlægsarbejder opgjort ved nyligt tegnede kontrakter i første kvartal 2014 steg med mere end 40 procent i forhold til fjerde kvartal 2013, alene drevet af en meget højere efterspørgsel efter byggeri til andet end boliger.

Forbrugsgoder: En stabil beskæftigelsessituation og udsigten til et mærkbart opsving i økonomien har givet et yderligere løft i tilliden blandt tyske forbrugere. Købelysten er stadig en vigtig søjle for væksten i tysk økonomi i første kvartal 2014. Det tyske forbruger-tillidsindeks fortsatte sin fremgang til 8,5 i marts fra 8,3 i februar (7,6 i december).

Bilindustrien: Alle markeder i top fem udviste fremgang i januar: Tyskland (+7 procent), Storbritannien (+8 procent), Spanien (+8 procent), Italien (+3 procent) og Frankrig (+1 procent). Det er også positivt at se, at lande, som før var i krise, nu er i fremgang igen. Der rapporteres om tocifret vækst i Portugal (+32 procent), Irland (+33 procent) og Grækenland(+15 procent). Prognose for 2014: Den tyske brancheforening VDA (Verband der Automobilindustrie) forventer, at der i 2014 vil være en stigning på 2 procent i den tyske produktion af personbiler til 5,55 mio. enheder. Eksporten af personbiler forventes også at stige med 2 procent i 2014 og nå op på 4,28 mio. køretøjer.

Procesindustrien: Den tyske brancheforening VDMA (Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V.) oplyser, at ordrerne i branchen i januar 2014 steg med 6 procent 2014 (år-til-år). Indenrigshandlen steg med 2 procent og samhandlen med andre lande med 7 procent.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094