23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordsjællandsk marinevirksomhed solgt til kapitalfond

Erhvervsinvest erhverver i partnerskab med direktør Bo Kristensen Hørsholm-virksomheden Gertsen & Olufsen.

Gertsen & Olufsen blev grundlagt i 1945. Bo Kristensen, der blev ansat som administrerende direktør i 1993, fortsætter som aktivt bestyrelsesmedlem og medaktionær i selskabet. Bo Kristensen, der ser frem til partnerskabet med Erhvervsinvest, udtaler:

- Det har været vigtigt for mig at finde en ny partner, som vil være med til at investere i og udvikle virksomheden. Erhvervsinvest er en ejer, der har adgang til både kapital og kompetencer og kan være med til at udnytte de mange muligheder, der er i markedet, sammen med ledelsen og de kompetente medarbejdere.

- Gertsen & Olufsen er en god og veldreven virksomhed, med et stærkt brand og produkter af høj kvalitet. Virksomheden er godt positioneret til at udnytte den underliggende vækst i markedet, og vi ser frem til at bidrage og accelerere virksomhedens fortsatte udvikling ud fra det stærke fundament, som er skabt af de tidligere ejere og selskabets dygtige ledelse og medarbejdere, supplerer direktør og managing partner i Erhvervsinvest, Thomas Marstrand.

Baseret på agenturer og egne produkter

Gertsen & Olufsens forretning består af henholdsvis egne produkter og agentur-produkter. Segmentet egne produkter inkluderer primært vibrationskompensatorer og biologiske vandrensningsanlæg.

Vibrationskompensatorer installeres på større skibe (olie tankskibe, containerskibe, tørlastskibe og LNG tankskibe) til reducering af uønskede vibrationer forårsaget af motoren. Produkterne sælges globalt til redere, skibsbyggere og motorlicensbyggere.

Bioreaktorer renser spildevand fra køkken, bad og toilet ombord på skibe og boreplatforme. Produktet bruges blandt andet også på afsidesliggende forskningsstationer.

Endvidere har Gertsen & Olufsen et omfattende agentur-program, der primært sælges i Danmark. Sortimentet inkluderer produkter inden for segmenterne Marine, Skibe & Offshore, Industri og Jernbane.

Gertsen & Olufsen har en god ordrebeholdning og pipeline og forventer en stigende aktivitet og indtjening for regnskabsåret 2014/2015.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142