Ravnsgaard Metal udvider sine tekniske kompetencer og produktionskapacitet med købet af Angel Maskinfabrik i Hadsten nord for Århus.
Fra 1. november 2026 bliver maskinfabrikken en del af Ravnsgaard Metal, der dermed styrker sine kompetencer inden for blandt andet plade- og rørbearbejdning, CNC-fræsning, drejning og svejsning af aluminium og titanium. Opkøbet skal samtidig understøtte en stigende aktivitet i fødevareindustrien og virksomhedens igangværende opskalering af leverancer til forsvarsindustrien.