23948sdkhjf

Moldow A/S ekspanderer mod vest

Med oprettelsen af et nyt selskab og ansættelse af en salgschef på det amerikanske marked satser Moldow på at kunne udvide sin markedsandel i USA.
1. marts har firmaet nemlig oprettet et amerikansk datterselskab for for alvor at træde ind på det amerikanske marked og få slået sit navn fast på den anden side af Atlanten. Moldow har solgt på det amerikanske marked i over 50 år og har over 200 installationer i Nordamerika.

- Vi har tidligere leveret en del komponenter og anlæg, især filtersystemer, til USA, men det har været gennem vores amerikanske distributør og danske samarbejdspartnere. Vi ser et stort potentiale i Nordamerika og synes, det er det rigtige at starte vores eget op derovre, udtaler direktør, Preben Hansen.

Led i strategiplan
Til at lede selskabet Moldow US LLC har Moldow ansat amerikanske Jim Peters, som får kontor i Kansas City. Jim har arbejdet indenfor branchen i mere end 20 år og de seneste tre år haft sit eget salgsselskab.

Jim får ansvaret for at udbygge salget og salgsnettet primært for Moldows filterprodukter i USA og Canada.

- Jim er meget kompetent og engageret, og vi er ikke i tvivl om, at han er den rigtige mand til jobbet. Han har stort kendskab til produkterne og branchen, og vi er derfor trygge ved at overlade ansvaret til ham, siger eksportchef, Kenneth S. Rasmussen, som er den ansvarlige for dette nye tiltag.

Denne oprustning er et led i den treårige strategiplan, som virksomheden netop har iværksat. I planen indgår mål om på salgssiden at investere og arbejde intenst på at udbygge salget på nye som på de eksisterende markeder for at sikre virksomhedens fremtidig vækst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093