Mange danske produktionsvirksomheder skrotter i dag slidte komponenter og produktionsudstyr, selvom dele af dem stadig har værdi. Det koster både tid, penge og materialer – og øger samtidig klimaaftrykket.
Det vil projekt ”Cirkularitet i Produktionshallen – Omstil din produktion til cirkularitet” gøre op med. Projektet undersøger og demonstrerer, hvordan hybridfremstilling kan give komponenter og produktionsudstyr nyt liv frem for at blive kasseret.