23948sdkhjf

Iso-certificering i hus hos Davinci Development

Billund-virksomheden er blevet certificeret efter ISO 9001.
Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Davinci Development kan man nu med rette sige, at kvaliteten er i top, når virksomhedens ingeniører udarbejder 3D konstruktioner, styrkeberegninger og flowsimuleringer for deres kunder. Davinci Development opnåede nemlig i december 2013 en ISO 9001-certificering på virksomhedens største forretningsområde, rådgivende ingeniørarbejde.

- Vi er naturligvis stolte over at opnå certificeringen uden anmærkninger, og så oven i købet som de første inden for vores felt, forklarer direktør Ole Lykke Jensen, der håber, at resten af branchen også vil følge trop og sikre kunderne ensartet høj kvalitet og dokumenterede processer.

ISO certificerede prototyper
Udover at levere rådgivende ingeniørydelser er Davinci Development også blandt Danmarks førende leverandører af 3D-printede prototyper. Også her kan virksomheden garantere høj kvalitet, da denne del af forretningen har været ISO certificeret siden 2012.

- ISO certificeringen af vores 3D print-afdeling var en milepæl for os, da vi også på dette forretningsområde er den eneste danske leverandør, der lever op til ISO-standarderne. 3D print-afdelingen blev recertificeret i efteråret, og det betyder, at vi nu udelukkende udfører aktiviteter i huset med et solidt kvalitetsstempel, fortæller Ole Lykke Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109