23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Skræddersyede støjløsninger giver bedre arbejdsmiljø

BL Støjisolering udvikler kundetilpassede løsninger, der reducerer støj og forbedrer arbejdsmiljøet i industri og kontormiljøer. Når standardløsninger ikke rækker, designer virksomheden alt fra maskinindkapslinger til akustikregulering – produceret på eget værksted og monteret over hele landet.

Når lyden fra save, kompressorer eller procesanlæg vokser sig for høj, går det ikke kun ud over trivslen. Det påvirker også effektiviteten og den daglige sikkerhed. Hos BL Støjisolering arbejder man hver dag med at skabe ro i ellers støjfyldte miljøer, og ifølge indehaver Bjarne Ulrik Hansen er løsningerne sjældent ens.
”Vi laver ikke standardvarer,” siger han. ”Vi skræddersyr hver eneste opgave, fordi pladsforhold, maskiner og arbejdsgange altid varierer. Hvis man bare sætter en standardkasse over en maskine, risikerer man, at den fylder for meget eller gør det svært at servicere.”

Vi skræddersyr hver eneste opgave, fordi pladsforhold, maskiner og arbejdsgange altid varierer.

Bjarne Ulrik Hansen

Dialogen er en del af løsningen

BL Støjisolering bygger løsningerne op af stålrammer og paneler, som produceres på eget værksted. Indvendigt tilpasses materialerne efter behov: mineraluld til tung industri eller rengøringsvenligt skum med folie, når medico- og fødevarebranchen kræver høj hygiejne og nem vedligeholdelse.

For at ramme rigtigt i første forsøg taler virksomheden både med ledelse, operatører og dem, der står for vedligehold. ”Brugerne ved præcis, hvor de skal kunne åbne, komme ind og reparere,” siger Bjarne Ulrik Hansen. ”Når vi forstår deres hverdag, bliver løsningen både bedre og mere driftssikker.”

Den tilgang betyder, at BL Støjisolering ofte vælges til opgaver, hvor pladsen er begrænset, og hvor indkapslingen skal passe ned i millimeter.

Fra idé til færdig montage

Udover de mange industrikunder leverer BL Støjisolering også skærmvægge og akustiklofter til kontormiljøer. Uanset om virksomheden laver maskinindkapslinger eller støjreduktion i kontormiljøer, er målet dog det samme: et bedre arbejdsmiljø, der lever op til alle gældende lovkrav.

”Støj slider,” siger Bjarne Ulrik Hansen. ”Når vi reducerer lydniveauet, får virksomheden gladere medarbejdere og en mere rolig produktion. Det giver mening – både for mennesker og for bundlinjen.”

Virksomheden dækker hele landet og leverer komplette projekter med egne montører. Processen omfatter alt fra opmåling og tegninger til produktion og montage – leveret klar til brug. ”Kunden får én samlet leverance. Det gør det nemmere at styre og sikrer, at vi kan stå på mål for kvaliteten,” slutter Bjarne Ulrik Hansen.

FAKTA: BL Støjisolering

BL Støjisolering leverer specialiserede løsninger til støjreduktion i både nybyggeri og renoveringsprojekter. Virksomheden arbejder med alt fra teknisk akustik og industriisolering til støjdæmpning i kontormiljøer, institutioner og boligbyggeri. Fokus er på dokumenteret effekt, præcis udførelse og materialer, der lever op til gældende krav. BL Støjisolering bistår desuden bygherrer og entreprenører med rådgivning, målinger og optimering af den akustiske performance i projekterne.

Se mere på www.stoej.dk

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.25|