23948sdkhjf

Stålkommentar: Fortsat intens konkurrence på pris

Selv om der generelt forventes en bedring – eller i hvert fald en stabilisering - i efterspørgslen, melder alle Damstahl-lande om hård konkurrence på pris.
Breaking News: Outokumpus planlagte frasalg af italienske AST (Acciai Speciali Terni) fandt ikke inden for EU-Kommissionens tidsfrist den fornødne interesse til at møde sælgers forventninger. Derfor besluttede de som en sidste udvej delvist at indfri handlen på 2,7 mia. euro og sælge AST og tyske VDM (Vereinigte Deutsche Metallwerke) tilbage til den oprindelige sælger, ThyssenKrupp, mod at lade lånet på 1.269 mio. euro, som blev udstedt, da Outokumpu købte Inoxum, gå tilbage.

Derudover har ThyssenKrupp indvilget i at afgive sin 29,9 procent aktieandel i Outokumpu. En del af disse aktier vil blive købt af den finske statsejede fond Solidium, som allerede ejer 25 procent af aktierne i Outokumpu, hvilket bringer den finske stats ejerandel i Outokumpu op på 29,9 procent.

Outokumpu annoncerede også en 650 mio. euro aktieemission samt et 500 mio. euro nyt syndikeret lån med en løbetid på tre år. Disse tiltag vil give Outokumpu det nødvendige “pusterum” til finansiering af driften i den nærmeste fremtid. Det gør dog også virksomheden mere statskontrolleret. Handlen omfatter Tubificio di Terni (svejste rør), Fucine di Terni (smedegods), Terninox, Aspasiel og fire servicecentre i Europa.

Efterspørgsel: Den reelle efterspørgsel efter rustfri stål i Europa (netto af udsving på lagerniveau) forventes at falde med ca. 2,5 procent i 2013. Som det også var tilfældet i 2011 og 2012, vil den reelle efterspørgsel være lavere i andet halvår end i første halvår (2,5 mio. tons mod 3,0 mio. tons). Stangstål er fortsat svag (-5 procent), mens rustfri koldtvalsede plader ”kun” falder med 2 procent.

Grossisterne rapporterer om en dæmpet, men stabil ordrevolumen for både plader og stangstål i fjerde kvartal 2013, mens salget til slutbrugere er en smule stigende. Da der ikke er den store tro på fremtidige prisstigninger, er grossisterne fortsat forsigtige.

Lagre: De tyske lagre af koldt- og varmtvalsede rustfri stålplader faldt voldsomt i tredje kvartal 2013, og lagerrækkevidden faldt til 40-45 dage. Dette indikerer, at det forekommer usandsynligt med en yderligere reduktion af lagrene.

Slutforbrug: Byggeri og anlæg: Stærk aktivitet i Tyskland – antallet af byggetilladelser steg med ca. 10 procent i andet halvår 2013 (år-til-år). Dette (sammenholdt med en lavere rente) vil sætte gang i hjulene i 2014.

Forbrugsgoder: Forbrugertilliden blev i oktober 2013 en smule bedre i euro-området, men er fortsat under gennemsnittet.

Bilindustrien: I årets første ti måneder (jan-okt) nåede den tyske bilproduktion 4,5 mio. enheder (samme niveau som i 2012). Af disse blev 3,5 mio. biler eksporteret. Antallet af nyindregistreringer faldt i samme periode med 5 procent til 2,5 mio. biler. I 2014 øges produktionen i den europæiske bilindustri med ~5 procent.

Procesindustrien: Den tyske brancheforening VDMA (Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V.) melder om en stigning på 6 procent i ordrerne inden for den tyske fremstillingsindustri i tredje kvartal 2013 (år-til-år). For hele året forventer VDMA, at resultatet for den samlede fremstillingsindustri bliver en smule negativt. Tidlige indikatorer viser dog tegn på bedring for 2014 og dermed tegn på, at denne branche igen vil udvise vækst.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094