23948sdkhjf

Undervandsdrone skal sikre Danmarks kritiske infrastruktur

Innovationsfonden investerer 26 mio. kr. i ny teknologi, der skal beskytte offshore energianlæg og kommunikationskabler

Danmark vil styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur under havets overflade med ny autonom drone-teknologi.

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt med navnet U-Shield skal udvikle en undervandsdrone, der skal identificere, opfange og neutralisere ubudne undervandsfartøjer i nærheden af rørledninger, kommunikationskabler og offshore vindmølleparker. Projektet har til formål at øge robustheden i takt med den grønne omstilling og en stigende trussel mod energiinfrastruktur i Europa. Det oplyser Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

- U-Shield-projektet repræsenterer et stort skridt fremad i beskyttelsen af vores kritiske undervandsinfrastruktur. Ved at kombinere avanceret teknologi og samarbejde mellem førende eksperter, kan vi skabe en løsning, der ikke kun beskytter vores ressourcer, men også fremmer sikkerheden og stabiliteten i vores samfund, udtaler Tim Lysholt Jensen, VP products & technology hos Teledyne Reson.

Innovationsfonden støtter projektet med 25,97 mio. kr. gennem sit Grand Solutions-program. Projektet samler aktører fra universiteter og industrien, herunder Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Subsea, som hver især bidrager med specialiseret viden om autonome systemer, undervandsteknologi og robotik.

- Den grønne omstilling gør os mere afhængig af komplekse energisystemer under havets overflade, og derfor skal vi også være på forkant med at beskytte dem. Projektet U-Shield bidrager til at udvikle teknologi, der kan gøre vores samfund mere robust over for trusler mod de systemer, vi alle er dybt afhængige af – fra energiforsyning til kommunikation. Det rummer et spændende potentiale for både Danmark og Europa, og vi glæder os til at følge projektet, udtaler Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden.

Projektet, der har en samlet budgetramme på 36,51 mio. kr. og løber over tre år, gennemfører i samarbejde med Vattenfall feltforsøg ved offshore vindmølleparker for at teste dronens funktionalitet i realistiske forhold.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062