Stålfaste løsninger der styrker arbejdsmiljø og effektivitet i industrien
Det hele begyndte i det midtjyske, da familiefirmaet JAS i 1983 begyndte at producere specialfremstillede borde til tekstilvirksomhederne i Ikast. Siden da er porteføljen blevet udvidet og dækker i dag en bred vifte af industrier, som ønsker fleksible, ergonomiske og brugervenlige produkter, der styrker effektiviteten i produktionen.
Danskproducerede løsninger
Hos JAS har de hele produktionsforløbet in-house. Efter stålet er indkøbt, bliver det bearbejdet, monteret og lakeret. Rådgivning, design og produktion foregår i Kibæk, hvor der ikke er langt fra ide, til den færdige ordre er leveret.
”Vores medarbejdere har en meget høj anciennitet, så det er erfarne hænder, som styrer processerne, løser opgaverne og kundernes udfordringer og unikke behov,” siger Jonas Lyhne, der er daglig leder hos JAS, og han uddyber:
”Vi har et stort produktkatalog og udvikler hele tiden nye skræddersyede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Løsninger der gør hverdagen mere effektiv og styrker arbejdsmiljøet i produktionen.”
Eltavleproducenter
I det store produktkatalog, som bl.a. indebærer borde, rulleborde, vogne og stativer, findes der et særligt populært produkt: Et hæve-/sænkebord med vippefunktion, som oprindeligt var udviklet til eltavlemontører, men som mange andre brancher også har taget til sig.
”Vi har oplevet en stor interesse for bordene. Så vi tilbyder vores kunder at levere et demo-hæve-sænkebord, som de kan afprøve i 3-4 uger helt gratis,” siger Jonas Lyhne.
Mangeårigt samarbejde
En af JAS’ største succeshistorier er samarbejdet med Faerch Group A/S, som startede tilbage i 2001, hvor JAS leverer produktions- og pakkestationer til deres 32 fabrikker på verdensplan.
Vi har et stort produktkatalog og udvikler hele tiden nye skræddersyede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Løsninger der gør hverdagen mere effektiv og styrker arbejdsmiljøet i produktionen. Jonas Lyhne, der er daglig leder hos JAS
Flere varer på lager
I fremtiden vil JAS også producere flere varer til lager, så endnu flere kunder kan få glæde af de danskproducerede løsninger.
”Målet er at produkterne skal kunne købes direkte fra vores hjemmeside,” siger Jonas Lyhne.
Hjælper med pulverlakeringsopgaver
I Kibæk har JAS både montage- og lakafdeling, så kunderne har også mulighed for at komme forbi og få lakeret et emne, selv om det ikke er produceret hos JAS.
Læs meget mere på www.jas.dk. Virksomheden har også to sælgere, som meget gerne kigger forbi til en snak om, hvordan forskellige produkter kan gøre hverdagen endnu mere effektiv og styrke arbejdsmiljøet.
Fra 30. september til 2. oktober kan du møde JAS på HI-messen i Herning på stand nr. H6156.
OM:
Siden 1983 har JAS leveret skræddersyet løsninger til mange industrier og brancher. Eksperterne i produktions- og procesoptimeringhar et stort udvalg af løsninger til blandt andet:
Artiklen er en del af temaet Automatsvejsning og robotsvejsning.