23948sdkhjf

Alt under ét tag: Når teknisk distribution møder ingeniørfaglighed

RUBIX skiller sig ud i en branche præget af standardløsninger ved at kombinere teknisk distribution med ingeniørfaglighed. Virksomheden leverer komplette elektromekaniske løsninger – fra idé og design til montage og dokumentation.

RUBIX er blandt Europas førende tekniske distributører og skiller sig ud ved at kombinere klassisk komponentlevering med specialiseret ingeniørbistand. Hvor mange leverandører nøjes med at levere standardkomponenter, tager RUBIX hånd om hele processen – fra design og beregninger til fremstilling og montage af elektromekaniske løsninger til industri, marine og offshore.

"De fleste stopper ved levering af komponenter, men vi udvikler og producerer også alle de øvrige elementer, der skal til for at få en komplet løsning til at fungere – og det gør vi in-house. Det er her, vi skiller os ud fra resten af branchen," fortæller Sales- og Account Manager hos RUBIX, Peter Alsted.

Avancerede værktøjer og fuld dokumentation

Selvom RUBIX primært er kendt som teknisk distributør, benytter virksomheden samme avancerede software og beregningsmetoder som klassiske ingeniørhuse. Det er ikke standard i branchen – men ifølge Peter Alsted er det netop her, RUBIX skiller sig ud og skaber ekstra værdi for kunderne.

"Vi kan levere alle nødvendige styrkeberegninger og teknisk dokumentation – præcis som et traditionelt ingeniørfirma ville gøre det," forklarer han.

De fleste stopper ved levering af komponenter, men vi udvikler og producerer også alle de øvrige elementer, der skal til for at få en komplet løsning til at fungere – og det gør vi in-house. Det er her, vi skiller os ud fra resten af branchen Peter Alsted, Sales- og Account Manager hos RUBIX

Én samlet løsning – fra idé til færdigt produkt
RUBIX’ helhedsorienterede tilgang giver virksomheden mulighed for at tilbyde deres kunder komplette løsninger med ét kontaktpunkt. Det sparer kunderne både tid og ressourcer samt eliminerer behovet for at koordinere mellem flere leverandører som komponentproducenter, ingeniører og maskinfabrikker.

Samtidig fungerer RUBIX som teknisk sparringspartner for virksomheder med uforløste udviklingsidéer – de såkaldte "skuffeprojekter", som ofte bliver lagt til side på grund af manglende interne ressourcer.

"Vi gør mere end at levere komponenter – vi tager hånd om hele processen fra idé til færdigtestet løsning, klar til brug. Mange virksomheder har stærke idéer til optimering, men mangler tid eller de nødvendige kompetencer til at realisere dem. Det er her, vi kommer ind i billedet. Send os en tegning eller et idéoplæg, så vender vi tilbage med løsningsforslag, beregninger, tegninger og den nødvendige dokumentation," siger Peter Alsted.

Om RUBIX A/S

RUBIX A/S i Danmark fungerer som salgskontor og er en del af RUBIX Nordic – et nordisk selskab under RUBIX-gruppen. RUBIX Nordic blev oprindeligt etableret som Lönne i 1947 og har i over 70 år leveret elektromekaniske løsninger til industri, marine og offshore. I de senere år har virksomheden også styrket sin position hos større industrikunder på reservedelsmarkedet, hvor RUBIX bidrager til øget produktionseffektivitet og omkostningsbesparelser gennem et unikt service- og leveringskoncept.
www.rubix.dk

Artiklen er en del af temaet Industrielt værktøj og udstyr.

Rubix A/S
Havnegade 3B, st.
5700 Svendborg
Danmark
CVR nummer: DK49100728

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.848