23948sdkhjf
Annonce

Stoppede som topchef for Universal Robots - det skal han lave nu

Finske Bluefors har annonceret, at Kim Povlsen tiltræder som ny administrerende direktør senest 1. oktober 2025.

Den kommende CEO får det globale ansvar for virksomhedens 700 medarbejdere og skal lede Bluefors’ fortsatte vækst og positionering som leverandør af kølesystemer til kvanteteknologi.
Det oplyser Bluefors i en pressemeddelelse.

- Jeg er begejstret for at tiltræde i Bluefors og bidrage til virksomhedens mission om at accelerere gennembruddet inden for kvanteteknologi, udtaler Kim Povlsen. 

- Som markedsleder inden for deres felt af køleløsninger til kvanteteknologi og lavtemperaturfysikforskning har de opnået en ubestridt rolle som virksomheden, der leverer transformationsteknologi – hvilket gør den virkelige verdens, storskala kvantecomputere tilgængelig i dag. Jeg ser enorme muligheder for yderligere at styrke Bluefors som benchmark for de brancher, de betjener, fortsætter han.

Kim Povlsen kommer fra posten som CEO i Universal Robots og har tidligere haft ledende roller hos Schneider Electric i Europa, USA og Asien, hvor han har arbejdet med forretningsudvikling og teknologistrategi.

- Vi værdsætter Kims evne til at kombinere strategisk tænkning med kundetilgang og operationel gennemslagskraft. Han er en katalysator for effektiv beslutningstagning, en leder der inspirerer til forandring gennem åben kommunikation. Hans kundefokus er dybt forankret og stemmer perfekt overens med Bluefors’ filosofi: designe og producere produkter, som kunderne vil have - sammen med kunderne selv - er en af hjørnestenene i vores operative model , udtaler Kimmo Alkio,
bestyrelsesformand i Bluefors.

Bluefors’ tidligere CEO, Jonas Geust, trådte tilbage af personlige årsager ved udgangen af sidste år. Grundlægger Rob Blaauwgeers har siden fungeret som midlertidig direktør.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.094