23948sdkhjf

HNC Group udnævnt til officiel Festo-forhandler

For at styrke salg og service af Festos produktprogram til eftermarkedet i Danmark, er HNC Group udnævnt til officiel Festo-forhandler fra 1. november 2013.
Målet med samarbejdet er at udbrede kendskabet til Festos pneumatiske og elektriske automationsløsninger yderligere til det danske eftermarked og tilbyde teknisk rådgivning og hurtig levering af standardkomponenter og kundetilpassede løsninger.

Aftalen betyder, at det danske eftermarked fremover vil kunne få en stor del af Festos produktprogram, såsom cylindre, ventiler, luftbehandling, vakuum, slanger, fittings, sensorer og proceskomponenter leveret fra dag til dag, direkte fra HNC Groups lager.

- Vores målsætning med aftalen er at fastholde og styrke Festos allerede stærke position på det danske automationsmarked og øge kontakten til nye og eksisterende kunder på eftermarkedet gennem HNC Groups salgsorganisation. Samarbejdet vil betyde større fleksibilitet og nye muligheder for kunderne, siger John Brorup Jensen, salgschef hos Festo i Danmark.

- Jeg glæder mig til at påbegynde samarbejdet med Festo og forhandlingen af deres innovative løsninger til fabriks- og procesautomation. HNC Groups salgsorganisation står klar med over 30 års erfaring med pneumatik og automatisering i industrien, og vi ser frem til at komme i gang med at rådgive og servicere kunderne, siger Kim Nielsen, administrerende direktør hos HNC Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094