23948sdkhjf

Frasalg af FLSmidths Cement-forretning rykker tættere på

FLSmidth er i eksklusive forhandlinger med Pacific Avenue Capital Partners om det længe ventede salg af koncernens cementaktiviteter.

Det oplyser ingeniørkoncernen i forbindelse med offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab onsdag morgen.

- Der er ikke sikkerhed for, at der vil ske en transaktion, påpeger FLSmidth i regnskabet.

I en kommentar til de nye oplysninger siger finansdirektør i FLSmidth, Roland Andersen, at de aktuelle usikkerheder i den globale økonomi som følge af blandt andet handelskrig ikke har haft forsinkende effekt for salgsprocessen.

- Det er mere langsigtet, og usikkerhed og udsigterne for to-tre-fire kvartaler er ikke så vigtige, siger Roland Andersen.

Han påpeger, at der i øvrigt er både plusser og minusser for cementforretningen i de globale vilkår og nævner, at for eksempel genopbygning af Ukraine vil kræve en stor cementproduktion. Og toldmure omkring USA vil være en fordel for FLSmidth med væsentlig produktion inden for muren.

- Men recession i USA er selvsagt ikke en fordel, siger Roland Andersen, som ser cementforretningen som mere sårbar for usikkerhed om verdensøkonomien end FLSmidths anden - og fortsættende - Mining-forretning.

Tidsperspektivet i forhandlingerne med Pacific Avenue Capital Partners vil Roland Andersen ikke kommentere, og det samme gælder værdisættelsen. Men FLSmidth lover flere informationer i takt med, at det måtte blive aktuelt.

.\\˙ Marketwire

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062